Historie

Trelleborg Friskoles historie

I 1912 åbnede Hejninge Skole dørene for sognets skolebørn. Den gamle skolebygning dannede ramme for skolestue samt privatbolig for Hejninge Skoles eneste lærer.
Hejninge Skole fungerede indtil 60’erne, hvor den – sammen med en række andre landsbyskoler i sognet – lukkede, til fordel for Stillinge Centralskole.

Fra 60’erne til 2002 fungerede skolen som privatbolig.

1.august 2002 slog Trelleborg Friskole dørene op i Hejninges gamle skole. De bevaringsværdige bygninger med det fredede kastanjestræ blev til en skøn friskole med tydeligt værdigrundlag omkring glade børn, bevægelse, frihed og natur.

I 2004 stod den nye skolebygning færdig, og der var dermed mulighed for at optage flere elever, og i højere grad arbejde på idræts- og gymnastikprofilen, som skolen tager udgangspunkt i. 

I 2006 blev det besluttet, at Trelleborg Friskole skulle have 7.- 9. kl. og afslutte med afgangsprøver.

I dag fremstår Trelleborg Friskole som en institution, der fortsat er meget tro mod de menneskelige værdier. Modsat samfundsudviklingen værnes der om de Grundtvig-Koldske værdier, og dannelse, kreativitet, bevægelse og fællesskab står højt på listen – selvfølgelig sammen med den faglige undervisning, der skal måle sig med folkeskolens undervisning. 

Share by: